Keep the human touch.
”Rør ved mig, så jeg føler, at jeg lever” – sådan kunne overskriften godt oversættes.
I søndags havde jeg fornøjelsen af at møde 14 interesserede mennesker, som gerne ville med på eventyr sejladsen ud på oceanerne med kurs mod Tahiti. På dejlig forunderlig vis sad vi alle i kahytten ombord på Taranga og rent fysisk så tæt, at vi kunne røre hinanden skulder ved skulder.
Der er ingen tvivl om, at livet ombord vil få karakter af at leve tæt, men vi bliver dog kun 4 af gangen, når det virkelige sejlerliv starter. Men det var en rigtig dejlige oplevelse at være vidne til. Trods det faktum at kun få kendte hinanden, så kunne vi mødes på lidt plads og dele en fælles energi, som i den grad berigede mit hjerte.
For lige netop at mødes i en fælles ånd og interesse resulterer også i et mentalt møde på en ”fælles frekvens”. Det er rart at få et kram af en anden person, men at få et mentalt knus overgår alt. Det bliver lagret i kroppens celler og giver en dejlig følelse af ”at være med og høre til”.
”Vi er alle i samme båd og vi vil gerne bidrage til at dette projekt lykkes.” Sådan var min følelse da alle var gået fra borde efter et par timers snak og rundvisning. At indgå i et fællesskab omkring en sejlerdrøm, vil altid stå for mig som noget ultimativt. At gå ombord med nyvaskede Tshirts og helt rene sider i dagbøgerne, som bare venter på at blive udfyldt. Et åbent sind som bare VIL det meste. En længsel efter at yde sit optimale for at få det bedste med sig hjem. Det er et godt udgangspunkt. En guldrandet attitude.
Når vi rører hinanden mentalt, rører vi også hinanden i et felt, hvor alt er muligt. Her kan vi inspirere hinanden, dele ud af vores viden, høste erfaringer, lære nye færdigheder; ja, rent ud sagt blive bedre til bare at være os selv i et samvær med andre.
Hvis vi hele tiden fornemmer andre og møder dem, lige præcis der hvor de er lige nu, så kan vi få hver enkelts energi til at smelte sammen i en fælles synergi. Hver for sig er vi unikke, men sammen gør vi forskellen.
En lille, men ikke uvæsentlig betragtning, fra søndagens gaste møde. Jeg ser virkelig frem til at dele energi og oplevelser med mange spændende mennesker i løbet af de kommende mange sømil derude på den blå sti! Dejligt at blive lidt ”rørt” i mødet og forhåbentlig får det lov at blive til endnu mere virkelighed, når først kursen lægges, sejlene sættes og sindene smelter sammen.
Næste gaste møde den 17. maj.
se mere HER
maj 08, 2015 @ 10:48:16
Hej Søren
Efter at have læst hele din blog er jeg endnu mere glad for, at du skal være min skipper på sådan en rejse. Jeg vil endda sige det sådan, at jeg nogen gange sidder med følelsen af: “Hold op, hvor ville det være fedt, hvis jeg var et sted i mit liv, hvor jeg kunne følge dig på hele turen”.
Jeg ved godt det kan syntes egoistisk, når man som jeg er familiefar og det er da heller ikke noget jeg ville finde på. Men tanken om at have ALT tid i hele verden, til netop sådan en stor oplevelse, tiltrækker mig.
Jeg vil dog i stedet for at tænke over det jeg ikke kan, glæde mig som en sindsyg over det jeg snart skal opleve, når jeg påmønstre Tarange i marts 2016, for at tage på eventyr i 3 måneder (måske mere, hvis der er plads 🙂 )