Taranga

IMG_0970

 

 

 

 

 

 

Jeg købte båden i 2003 og jeg ville gerne finde et polynesisk navn i kraft af, at jeg allerede dengang havde en drøm om at sejle til Stillehavet på egen køl. Efter tids søgen, fandt jeg navnet Taranga i Thor Heyerdahls bog “Kon-Tiki”.

“Sagnet vil vide, at Taranga var en kvindelig sagnfigur fra den polynesiske underverden. Hun fødte et uønsket barn og kort tid efter fødslen, lagde hun sønnen fra sig i sivene ved floden. Han blev dog hurtigt fundet af nogle kvinder, som opfostrede ham. Mor og søn fandt sammen igen da drengen var 12 år, og Taranga gav ham navnet Maui. Dette er navnet på bådens vindror. Det er en fornøjelse at iagtage hvor godt de to arbejder sammen på de lange havsejladser”

 

opus-34-layout

Båden er en OPUS34 og bygget i 1970 hos Pedersen og Thuesen bådeværft i Bramdrupdam som den første ud af ialt 49 sejlbåde. Om læ er hun indrettet traditionelt med salon, pantry, kortbord, toilet. Udfald på fribordet betyder at der er 2 søkøjer midtskibs samt 1 stikkøje agter, og disse 3 er gaste køjer. Skipper bor i forkahytten.

Siden jeg købte båden har jeg stort set haft fat i hver en bolt, liste og mekanisk del, hvilket har givet mig et yderst godt kendskab til alt grej om bord. Derfor føler jeg mig også godt forberedt til at tackle de udfordringer, som helt sikkert opstår med ting, som bliver brugt hver eneste dag.

Komforten i kahytten er præget af nye hynder overalt, optimus (petroleums komfur), køleskab, watermaker, 220 L vand.

Navigations udstyret er nyinstalleret i 2014. Kortplotter, sejlads instrumenter, radar, GPS, Navtex, VHF.

Motor : 16 HK SABB, 200L diesel.  Solceller 2 x 100 W. Vindgenerator. Dinghy 4 pers. Påhængsmotor.

Rig : I 2012 monteret nye vanter, agterstag og rulleforstag. 2014 nyt kuttersejl + rullestag. Storsejl (2004). 2 x genua.

Komfort på dæk : Aries vindror, autopilot, solsejl (halvt dæk + kockpit), sprayhood, dækslys, hængekøje.

Anker grej : Manuel ankerspil, 50m 10mm kæde, Rocna, Bruce, Alu hæk anker.

Sikkerhed : Viking redningsflåde (4 pers. eftersyn april 2014). Epirb satelitnødsender. Vandtæt nødtønde med overlevelsesudstyr, madrationer, vand. 5 stk redningsveste, 4 livliner, 2 dæksløbeliner på dæk i bådens længde. Redningshestesko. MOB net. 2 pulver slukkere. Brandtæppe, 3 lænsepumper, heraf 2 manuelle. Nødror. Medicinkasse. Nød-/blusraketter. Projektør, håndholdt. Satelit telefon.