Det kræver sin mand at være “stjerne” både til lands og til vands!
Når jeg sammen med min besætning kaster fortøjningerne i 15 juli i år og sætter kursen mod Tahiti i Stillehavet, er der kun plads til det mest nødvendige. Også når det gælder det personlige grej.
Derfor har jeg brugt nogle dage på rydde kraftigt ud i mine personlige ting fra de sidste 50 år. Ting som er blevet gemt i kasser og skuffer med en tanke om, at der måske kunne blive brug for det en skønne dag.
Processen har været forbundet med blandede følelser. Der er ting fra folkeskolen, uddannelse og minder fra mange af mine rejser. Mange historier er kørt forbi i den ”indre biograf”, når fotos og dagbøger dukker frem fra gemmerne. Det har givet anledning til en form for status over de oplevelser, som indtil nu har haft indhold i mit liv.
Alt som skete i går, sidste sommer og for 10 år siden er historie, men samtidig danner det også baggrund for det sted, hvor jeg er i mit liv lige nu. Men mange af tingene har haft deres værdi, og derfor vælger jeg at skille mig af med det, give det til andre eller køre det til genbrugs butikken.
Nogle ting har dog så stor værdi, at det fortsat fortjener en plads i depotrum. Det er især fotos og dagbøger. På et tidspunkt vil det komme til at danne basis for min bog. Jeg kender allerede titlen!
Set i bagspejlet er det en sund proces at få ryddet op i sit grej. Der er megen energi forbunden med opbevarede ting, men hvis det ikke har været i brug de sidste 5 år, er det tvivlsomt, at jeg får brug for det igen. Én ting er sikkert; jeg kan ikke have det med ombord på Taranga.
Der har været episoder, hvor det virkelig har været svært at skulle hilse af med nogle af tingene. Men nu bagefter er der pludselig blevet plads til helt nye ting i mit liv. Der er også blevet plads i mit indre univers. Et godt eksempel på at den fysiske og den mentale verden har forbindelse med hinanden. Når du giver slip på gamle mønstre og funktioner, bliver der pludselig plads til forandring og nye tiltag.
Efter at jeg i mange år at har haft et liv på landjorden, står jeg nu overfor den hidtil største udfordring i mit liv. Den 15. juli i år sejler jeg med besætning ud på verdenshavene ombord på mit gode skib Taranga. Slipper det trygge liv på land til fordel for en livsstil på gyngende grund. Det er drømmen om at sejle ud til Stillehavs øerne på egen køl.
Heldigvis har jeg prøvet denne livsstil før. Fire gange over Atlanten og en tur til Nordøst Grønland er det blevet til i de sidste 15 år, men denne gang er tidshorisonten flydende. Måske 3 år, 5 år eller mere. Jeg ved det ikke med sikkerhed. Eventyret venter forude. Det er godt, at der nu er plads på hylderne i reolen til nye kapitler i min livshistorie.
Der har været en tid til livet på landet og nu bliver der en tid til livet på vandet. Begge dele kræver sin mand. Det trygge liv på landjorden har givet mig styrken til nu at slippe fodfæstet for en stund og begive mig ud på en rejse ad den blå sti – havet.
Du læse mere om min drømme sejlads HER
Vil du deltage som gast, så se med HER
Få mine 10 bedste råd mod søsyge HER