Søren Dahl

Jeg får nok ikke en medalje for at producere de fleste nyhedsbreve, men måske en anerkendelse for at skrive når jeg har lyst, og når jeg har noget på hjerte. Og det har jeg NU. I historikken kan du se, at det er lidt over et år siden, at jeg sidst sendte dig en opdatering af mit liv på havet. På daværende tidspunkt havde jeg et af mit livs største udfordringer. Jeg mistede synet på mit venstre øje i løbet af 10 minutter. Blev opereret på Tahiti og efter en uges tid kom synet langsomt tilbage. Rigtig godt blev det aldrig, så for 3 måneder siden blev jeg opereret igen(…)

Læs mere

For 4 uger siden mistede jeg synet på mit venstre øje! I løbet af 10 minutter blev synsfeltet totalt sløret og jeg så INTET andet end et lyst slør. En helt almindelig fredag i Fransk Polynesien, hvor jeg var på indkøb i den lokale by Taiohae på øen NukuHiva (Marquesas øgruppen, Stillehavet). Et kæmpe chok for en sundhedsfreak som mig, der har mit konstante fokus på den sunde livsstil. Pludselig ændres det skønne eventyrlige liv fra, at jeg ser verden klart og tydeligt, til kun at se med det ene øje! Et eventyr er ofte forbundet med uforudsete hændelser, og sejladsen fra Danmark og hertil har ikke været nogen undtagelse.(…)

Læs mere

MIN MARITIME IRONMAN Temaerne i dette nyhedsbrev har jeg skrevet med en pind i sandet på stranden i Rotoava på Fakarava, efter at vi har krydset Stillehavet fra Panama via Galapagos, videre til Marquesas øerne og således nu på Tuamotu Atollerne i Fransk Polynesien. Jeg skriver disse linjer med dybe følelser fra mit inderste hjertekammer. Som 12 årig så jeg en dokumentar på TV om Thor Heyrdahls ekspedition med KonTiki fra Peru til Polynesien, idet han ville bevise hvor polyneserne oprindeligt kom fra. Jeg havde ingen anelse om, at denne mand med sin fantastiske evne til at udleve sine visionære teorier, ville få afgørende betydning for mig i mit voksne(…)

Læs mere

Det cubanske smil rammer en sømand lige i hjertet.  Efter 8 dages sejlads fra Grenada til Cuba anduver vi en tidlig mandag eftermiddag byen Santiago de Cuba. En solid middelalder fæstning danner indgangsporten om styrbord i indsejlingen til denne eventyrlige bugt, som ligger godt beskyttet mellem store bjergmassiver. På bagbords side kommer de første lokale huse til syne i skyggen af palmerne som duver let i vinden fra Det karibiske Hav.  Ca 1000 sømil har vi lagt under kølen, siden vi sidst var på fast grund. Hver gang er vi spændte på den nye ankerplads, men netop denne gang er vi extra spændte på oplevelserne i land. Cuba er vores hovedmål på(…)

Læs mere

At være langturssejler er en livsstil med et indhold som overskrider grænser, jeg ikke kendte til forinden, at jeg tog af sted på dette eventyr. Da jeg tog beslutningen om at leve et liv ombord på mit skib, havde jeg en ide om, hvordan det ville være. Kun tid og oplevelser kunne give svarene. Skibet er indrettet til, at vi kan være 4 ombord. Vi har hver vores egen køje med plads til vores personlige grej. Derudover er der stuveplads til proviant, sejl, tovværk, dykkerudstyr og en masse andre ting, som er nødvendige i forskellige sammenhænge. Trods det, at livet ombord leves tæt som i en hule, formår vi at(…)

Læs mere

MIN KROP ER MIN VEN. Jeg har en top 3 liste for mit liv. Det vigtigste punkt er, at min krop er sund og rask. Når kroppen er i god kondition og fornuftig styrke, giver det sømands velvære i særklasse. Derfor tilstræber jeg dagligt at bruge kroppen fysisk på enten yoga, løb eller svøm. Når vi ligger i havn er det nemt at løbe en tur, dette giver også hurtigt et indtryk af livet i lokalområdet. Yoga kan praktiseres på broen eller endnu bedre på et stykke grønt græs i land. Jeg er blevet rigtig glad for denne disciplin. Og specielt efter, at jeg de sidste 2 år har været(…)

Læs mere

Efter afrejsen fra mit elskede Christians Havn den 15. juli, er tilvænningen til en anderledes hverdag nu ved at indfinde sig om bord her på Taranga. I skrivende stund er vi i Falmouth i sydvest England. Vi har nu været 3 uger undervejs med ophold i enkelte havne. Skibet fungerer godt. Vi passer på hende og hun passer på os. Et dejligt samarbejde. Som rejsende møder man nye mennesker hele tiden. Nogle møder er blot et smil i forbifarten på kajen, andre for en kort dialog og enkelte udveksler man kontakt data med, fordi der er noget, som binder os sammen. Det kan være noget praktisk, som gør et møde(…)

Læs mere