Når det gode liv bliver en vane.

Når det gode liv bliver en vane.

For 4 uger siden mistede jeg synet på mit venstre øje! I løbet af 10 minutter blev synsfeltet totalt sløret og jeg så INTET andet end et lyst slør. En helt almindelig fredag i Fransk Polynesien, hvor jeg var på indkøb i den lokale by Taiohae på øen NukuHiva (Marquesas øgruppen, Stillehavet). Et kæmpe chok for en sundhedsfreak som mig, der har mit konstante fokus på den sunde livsstil. Pludselig ændres det skønne eventyrlige liv fra, at jeg ser verden klart og tydeligt, til kun at se med det ene øje! Et eventyr er ofte forbundet med uforudsete hændelser, og sejladsen fra Danmark og hertil har ikke været nogen undtagelse.(…)

Læs mere

Min maritime Ironman.

Min maritime Ironman.

MIN MARITIME IRONMAN Temaerne i dette nyhedsbrev har jeg skrevet med en pind i sandet på stranden i Rotoava på Fakarava, efter at vi har krydset Stillehavet fra Panama via Galapagos, videre til Marquesas øerne og således nu på Tuamotu Atollerne i Fransk Polynesien. Jeg skriver disse linjer med dybe følelser fra mit inderste hjertekammer. Som 12 årig så jeg en dokumentar på TV om Thor Heyrdahls ekspedition med KonTiki fra Peru til Polynesien, idet han ville bevise hvor polyneserne oprindeligt kom fra. Jeg havde ingen anelse om, at denne mand med sin fantastiske evne til at udleve sine visionære teorier, ville få afgørende betydning for mig i mit voksne(…)

Læs mere

Når tiden bliver levende.

Dette nyhedsbrev er taget fra hylden med nogle af mine filosofiske betragtninger. Herude på havet er der god tid til tanker og filosofi, og derfor har jeg denne gang lyst at dele nogle af mine tanker med dig kære læser. Jeg værdsætter, at du vælger at følge TARANGA og hendes besætning på turen ad den blå sti. Sømil efter sømil ruller havets bølger ind under stævnen på TARANGA, som uger og måneder passerer i kalenderen. Kort sagt: som tiden går. Tid bliver en underlig størrelse, når man lever sit liv som langturssejler. Det er nu 8 måneder siden, at vi forlod Christians Havn og om få dage anduver vi indsejlingen(…)

Læs mere

Det cubanske smil rammer en sømand lige i hjertet.

Det cubanske smil rammer en sømand lige i hjertet.

Det cubanske smil rammer en sømand lige i hjertet.  Efter 8 dages sejlads fra Grenada til Cuba anduver vi en tidlig mandag eftermiddag byen Santiago de Cuba. En solid middelalder fæstning danner indgangsporten om styrbord i indsejlingen til denne eventyrlige bugt, som ligger godt beskyttet mellem store bjergmassiver. På bagbords side kommer de første lokale huse til syne i skyggen af palmerne som duver let i vinden fra Det karibiske Hav.  Ca 1000 sømil har vi lagt under kølen, siden vi sidst var på fast grund. Hver gang er vi spændte på den nye ankerplads, men netop denne gang er vi extra spændte på oplevelserne i land. Cuba er vores hovedmål på(…)

Læs mere

Skippers største udfordring.

Skippers største udfordring.

At være langturssejler er en livsstil med et indhold som overskrider grænser, jeg ikke kendte til forinden, at jeg tog af sted på dette eventyr. Da jeg tog beslutningen om at leve et liv ombord på mit skib, havde jeg en ide om, hvordan det ville være. Kun tid og oplevelser kunne give svarene. Skibet er indrettet til, at vi kan være 4 ombord. Vi har hver vores egen køje med plads til vores personlige grej. Derudover er der stuveplads til proviant, sejl, tovværk, dykkerudstyr og en masse andre ting, som er nødvendige i forskellige sammenhænge. Trods det, at livet ombord leves tæt som i en hule, formår vi at(…)

Læs mere

21 døgn i konstant bevægelse.

21 døgn i konstant bevægelse. Dette er et faktum efter at have krydset Atlanten ombord på Taranga fra De Canariske Øer i Europa til Trinidad i Caribien. En sørejse på ca. 3000 sømil, svarende til distancen fra Nordkap til Paris tur/retur. Sømil efter sømil, time efter time, og med udsigt til den uendelige horisont 360 grader rundt. Havets bølger påvirker skibets bevægelser 24 timer i døgnet, og vi kan blot følge med. Kroppen må hele tiden korrigere. “En hånd til skibet og een hånd til sig selv”, hvilket betyder, at vi bruger den ene hånd til skibets funktioner og den anden bruger vi som støtte, når vi bevæger os rundt.(…)

Læs mere

Min krop er min ven.

Min krop er min ven.

MIN KROP ER MIN VEN. Jeg har en top 3 liste for mit liv. Det vigtigste punkt er, at min krop er sund og rask. Når kroppen er i god kondition og fornuftig styrke, giver det sømands velvære i særklasse. Derfor tilstræber jeg dagligt at bruge kroppen fysisk på enten yoga, løb eller svøm. Når vi ligger i havn er det nemt at løbe en tur, dette giver også hurtigt et indtryk af livet i lokalområdet. Yoga kan praktiseres på broen eller endnu bedre på et stykke grønt græs i land. Jeg er blevet rigtig glad for denne disciplin. Og specielt efter, at jeg de sidste 2 år har været(…)

Læs mere

FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT

”FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT” Dette udtryk bliver ofte brugt, når vi oplever noget ekstraordinært. Noget som overrasker eller overvælder os i en positiv retning. Når jeg analyserer dette udtryk, lyder det som et udsagn med en smule underdrivelse. ”- jamen, er det  muligt? ”- er dette virkelig overgået mig? ”- det må være en drøm ……… De sidste uger har jeg tænkt over hvilken betydning dette udtryk har for mit liv, og samtidig har jeg ændret lidt på ordene, så de har fået en mere positiv og bekræftende betydning. Efter at jeg for ca. 10 år siden blev bevidst om, at jeg gerne ville udleve min drøm, er(…)

Læs mere

Mødet med et andet menneske, er et møde med dig selv.

Mødet med et andet menneske, er et møde med dig selv.

Efter afrejsen fra mit elskede Christians Havn den 15. juli, er tilvænningen til en anderledes hverdag nu ved at indfinde sig om bord her på Taranga. I skrivende stund er vi i Falmouth i sydvest England. Vi har nu været 3 uger undervejs med ophold i enkelte havne. Skibet fungerer godt. Vi passer på hende og hun passer på os. Et dejligt samarbejde. Som rejsende møder man nye mennesker hele tiden. Nogle møder er blot et smil i forbifarten på kajen, andre for en kort dialog og enkelte udveksler man kontakt data med, fordi der er noget, som binder os sammen. Det kan være noget praktisk, som gør et møde(…)

Læs mere

Jeg har bygget huler hele mit liv.

Som dreng byggede jeg huler under køkkenbordet af tæpper og puder, og her blev indrettet med legetøj, bøger, kiks og saftevand. Og hyggen blev helt i top, hvis der var batterier i lommelygten til at lyse op herinde. En hule var for mig et fristed hvor fantasien fik frit spil til forestillinger omkring drømme i den store verden udenfor. Samtidig også et sted hvor jeg gik ind i mit eget indre rum og legede med fremtiden, som om at den allerede eksisterede. For nogle timer kunne jeg være i min egen lille boble af leg og fantasi. Alt var muligt herinde og der var ingen begrænsninger. Det lille rum var(…)

Læs mere

Load More