7 ekstra måneder i Fransk Polynesien i Stillehavet.

Så har jeg taget beslutningen. Ud over de i forvejen planlagte 5 måneder i Fransk Polynesien, bliver det nu udvidet til ialt 1 års sejlads i dette skønne paradis. Det betyder, at der bliver 12 nye gaste pladser fra september 2016 til april 2017 for eventyr lystne gaster.

Samtidig giver det også mulighed for nogle af de bedste dykkermuligheder i verden. For at deltage bør du være interesseret i livet under havoverfladen. Det forventes, at du har dykker certifikat eller er interesseret i at erhverve det på sejladsen.

Meget af tiden vil vi bruge til at udforske dyrelivet i havet. Dykning med hajer, mantarays, skildpadder og farvestrålende revfisk bliver en hverdags oplevelse. Vi har kompressor og dykker udstyr ombord, som gør, at vi er klar til at få de bedste oplevelser. De ekstra sejladser bliver fordelt i områderne Marquesas – Tuamotu – Tahiti.

På gaste mødet søndag 17. maj får du mulighed for at se skibet samt høre mere om at deltage som gast ombord på det gode skib Taranga.  Se mere HER  På sejladserne fra Danmark til Tahiti er der få ledige pladser (2015/2016)

65 dage til afsejling fra Christian Havns Kanal – 15. juli 2015 kl 15!
Lige nu er der gang i rigtig mange ting omkring projektet. Det er en fuldtids beskæftigelse, men absolut det bedste sted,  jeg kan ønske mig at være netop nu. Midt i processen. Tættere på end nogensinde.

Et frø som blev sået hos mig i en alder af 12 år, hvor jeg så dokumentaren om Thor Heyerdahl og hans besætning, som sejlede fra Peru til Polynesien ombord på Kon Tiki. I bogen af samme navn, fandt jeg navnet til mit skib. Taranga er navnet på en kvindelig sagnfigur fra den polynesiske underverden. Se mere HER

At gøre en drøm til virkelighed er en ultimativ proces. En oplevelse af, at det godt kan lade sig gøre, når bare viljen er stærk nok, og at man vedvarende holder sit fokus mod målet. Jeg ønsker at dele min passion for eventyret til søs sammen med andre, som har lyst at være ombord.

Der ligger mange oplevelser forude, som blot venter på at blive opdaget – men de opleves bedst sammen med andre.