Kære Chr. Havn din “glade rapand”

 

 

TAK for din varme velkomst. Dit hjerte banker for alle, som elsker den brogede verden uanset rang og orden. Din dør er åben for enhver, der har behov for at være sig selv og føle sit værd.

Dette mærkes især, når man har været væk et stykke tid og kommer tilbage til din unikke atmosfære. En underfundig ånd af rummelighed for både bossen og bumsen.

Min gensynsglæde med dig beriger mit sind. Efter 3 måneders sejlads er jeg tilbage i din varme stue med hjerterum og venlige smil. Du har været savnet.

Den største udfordring ved en rejse er beslutningen. Målet er ikke det altafgørende, men mere hele rejsen dertil. Af hjertet TAK for en fantastisk rejse til ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Østgrønland. Tak til gaster og alle som har bidraget til at denne tur kunne lykkes.

Glade smil og skøn sejlerhilsen, Søren Sømand.