Søren Dahl

Efter afrejsen fra mit elskede Christians Havn den 15. juli, er tilvænningen til en anderledes hverdag nu ved at indfinde sig om bord her på Taranga. I skrivende stund er vi i Falmouth i sydvest England. Vi har nu været 3 uger undervejs med ophold i enkelte havne. Skibet fungerer godt. Vi passer på hende og hun passer på os. Et dejligt samarbejde.

Som rejsende møder man nye mennesker hele tiden. Nogle møder er blot et smil i forbifarten på kajen, andre for en kort dialog og enkelte udveksler man kontakt data med, fordi der er noget, som binder os sammen.

Det kan være noget praktisk, som gør et møde værdifuldt, men det kan også være følelsen af, at vi har noget til fælles. Samme interesse, samme mål, samme syn på livet. Det er som om, at vi allerede kender hinanden. Det føles rart og det kan være vanskeligt at slippe. Enkelte møder er så intense, at det føles, som at se sig selv i et spejl! Og det er faktisk det, som sker. Du ser en side af dig selv i mødet med et andet menneske. Som et ekko af din egen sjæl.

Eventyret om bord på Taranga indeholder hello & goodbye´s. Gaster som påmønstrer for at sejle med, og når den aftalte periode er slut, afmønstrer de igen. Hver især bidrager de med lyst, mod og fornem tilpasningsevne. Nye venskaber opstår, og forhåbentlig ses vi igen. Ind imellem kræver det sin mand som skipper at sige “på gensyn” til alle de skønne gaster, som har været en del af livet om bord. I betyder mere end I selv aner.

Livet om bord på en båd indeholder en vis form for tolerance og fleksibilitet, og når man er indstillet på dette, er der mange værdifulde gaver at tage med sig hjem. Vi lever tæt, især når vi sejler de lange stræk, og det er netop her, at man virkelig lærer sig selv at kende. Det kan være sider, som man ikke vidste eksisterede. Overraskende for én selv, men heldigvis også med en dejlig dybde af humor, skønhed og kærlighed.

En rejse ad den blå sti er en udfordring for alle – incl skipper – trods det, at jeg har gjort det mange gange tidligere. Livet om bord præges af de som deltager, vejret og stederne vi besøger. Netop derfor er der ikke 2 dage, som ligner hinanden. Jeg elsker denne brogede palet, hvor farverne får lov at leve deres eget liv, og når dagen eller sejladsen er afsluttet, står vi med et maleri, som der kun eksisterer ét eksemplar af!

Fællesskabet om bord er krumtappen for at ”synergi-maskinen” har den rigtige lyd og at den kører på de rette omdrejninger. En maskine som skal passes og plejes døgnets 24 timer. Og gør vi det godt, giver det også gode resultater i et samvær af guldrandet karakter.

Det intense samvær om bord giver et nærvær, som er helt unikt. Vi er her hele tiden og vi er her for hinanden. Vi møder hinanden, og samtidig også os selv personligt helt tæt på. Anskuelser og opdagelser der er stærke som stål, men samtidig også skrøbelige som krystal. Det er en balance mellem at være stærk i sin tro, og på samme tid også turde at være sårbar. Tør du være i dette felt, er der rigtig mange oplevelser herude, som blot venter på at blive opdaget.

Glade smil og smukke tanker, Skipper Søren.