Søren Dahl

For 4 uger siden mistede jeg synet på mit venstre øje! I løbet af 10 minutter blev synsfeltet totalt sløret og jeg så INTET andet end et lyst slør. En helt almindelig fredag i Fransk Polynesien, hvor jeg var på indkøb i den lokale by Taiohae på øen NukuHiva (Marquesas øgruppen, Stillehavet). Et kæmpe chok for en sundhedsfreak som mig, der har mit konstante fokus på den sunde livsstil. Pludselig ændres det skønne eventyrlige liv fra, at jeg ser verden klart og tydeligt, til kun at se med det ene øje!

Et eventyr er ofte forbundet med uforudsete hændelser, og sejladsen fra Danmark og hertil har ikke været nogen undtagelse. Der har været mange udfordringer undervejs, men at blive ramt på sit eget helbred, giver med denne oplevelse adgang til helt nye sider af, hvad livet også kan indeholde. Og mest af alt, når man mindst venter det.

I et par uger forinden havde jeg sporadisk observeret små sorte pletter i synsfeltet, de var faktisk helt forsvundet i dagene op til ovenstående hændelse, og jeg tænkte: skønt at de er væk igen. Men det var åbenbart kun starten på noget, som var endnu værre. Samtidig havde jeg i forbindelse med dykning også smerter i bihulerne og begyndende smerter i højre øre.

”Hvor mange vink vil du have med en vognstang Søren Dahl, inden du konsulterer en læge med dine udfordringer på nu 3 af dine sanser?” Dette var ordene fra én af mine gaster. Så jeg gik op til lægen på det lokale hospital. Hun konstaterede hurtigt, at jeg havde polypper i bihulerne og koralvækst i ørerne, grundet mit aktive liv i havet. Havvands temperaturen er 28gr C døgnet rundt, og bakterie floraen er heraf følgende kraftig forøget i fht vore egne breddegrade i DK. Dette påvirker følsomme slimhinder og klart, at det rammer en følsom fyr som mig! Lidt medicin og en kraftig ørerensning kunne klare dette, men øjet havde hun ingen kompetencer til at undersøge, hvorfor jeg måtte med fly til hovedstaden Papeete på Tahiti.

Jeg bliver indlagt på hospitalet i Papeete med diagnosen : en blødning i det indre øje, forårsager det slørede syn på venstre øje. Jeg skal forholde mig i total ro med opret hoved døgnet rundt, siddende i en stol eller halvt opretliggende i sengen, for at blodet kan sive væk. I 10 dage bliver øjet tjekket dagligt og lægerne forsøger forgæves at stoppe blødningen med laser. Herefter er der kun én løsning: operation. I fuld narkose suges blodet ud af øjet, behandles med laser og en luftboble lægges ind i øjet for at holde det hele på plads i en periode på 2-3 uger. I dette tidsrum må jeg ikke flyve, med risiko for at boblen eksploderer inde i øjet.

Mange udfordringer har jeg haft i mit liv, men aldrig noget sammenligneligt med dette. I mit 56 årige liv er det min første erfaring med hospitals væsenet nogensinde. Samtidig sker det i et fremmet land hvor sproget er fransk, jeg kan sige 8 ord på fransk og måske forstå en smule mere! Heldigvis er én af gasterne taget med, og hans franske sprogkundskaber gør en forskel. En indlæggelse for en udlændig er €3.812 (Dkr28.600) i døgnet! Jeg har ingen anelse om min forsikring vil betale, og derfor udskriver jeg mig selv på 3. dagen på eget ansvar, og indlogerer mig på hotel. Stille og roligt overgiver jeg mig til lægernes anvisninger og har fuld tillid til, at de har helt styr på tingene. Hvad er mit alternativ? Jeg har mistet synet på venstre øje, jeg har ALT at vinde.

Operationen er efter kirugens udsagn gået godt. Efter 1 time på operationsbordet er øjet hævet op og blodsprængt. I dagene efter healer øjet fornuftigt, og på 5. dagen kan jeg svagt skimte lys og se omrids af større genstande. Herfra går det langsomt fremad dag for dag. I skrivende stund ser jeg 40% med øjet og forhåbentligt har jeg fuldt udsyn igen om 1-2 måneder. Er dog fortsat på medicin og skal til tjek på hospitalet. Luftblæren i øjet er nu reduceret så meget, så jeg om 2 dage kan flyve tilbage til Taranga, som ligger 2000 km nord for Tahiti. (Min forsikring betaler en del af udgifterne, men resten må jeg selv betale).

Efter denne oplevelse med alt hvad den indeholder, er der afsat nogle spor på godt og ondt. Det har givet anledning til mange tanker omkring mange ting, og vil sætte sine spor for mig resten af livet. Det er nok først, når jeg kommer på behørig afstand af forløbet, at jeg for alvor bliver opmærksom på hvad der egentlig skete – OG – hvor heldig jeg har været. Jeg er trods alt på vej til at få mit syn tilbage samt at fortsætte eventyret her i Stillehavet.

Det har været lidt af en rutsjetur ned i et mørkt hul. En tur ned og ned, uden at vide hvad der sker og hvornår det slutter. Forsøge at give slip og have tillid til, at det nok skal gå alt sammen, der findes en løsning. Efterfølgende har det givet mig en oplevelse af, at det er en god mulighed for at finde lyset, når man først har erfaret mørket. Et lys på afstand ses bedst i total mørke. Faktum er at finde sine egne ressourcer til at finde sit lys igen, eller finde en lyskilde, som måske kommer fra en hel uventet kilde med nye indsigter og spændende muligheder.

I starten var jeg sgu helt ærlig ramt af angst. Jeg har med mandsmod krydset oceaner nu 6 gange, men aldrig været i nærkontakt med hospital, og da slet ikke noget med læger, som skal justere noget inde i mit øje. Jeg tog en beslutning rent mentalt; at holde fuldt fokus på at få mit syn tilbage. Det var det eneste jeg tænkte på, dag og nat. Dette ser jeg nu resultatet af på den ”anden side” af forløbet. Hold dit fokus på målet og ikke på begrænsningerne! Det ér muligt at finde styrker i sit indre, som gør det muligt at finde vej ud af mørket og ind i lyset igen.

Når alt dette så er sagt og skrevet, så har jeg den største taknemmelighed til jer, som har støttet mig i denne proces. Først og fremmest mine 3 gaster, som på overbærende vis hver især har bidraget med jeres forståelse og vilje til, at vi i fællesskab var i stand til at klare denne uventede opgave. ”I kom herud med store forventninger til et oplevelses eventyr, men i stedet blev I vidner til en skipper, som blev ramt af helbredsmæssige udfordringer. Det kom ud af det blå, og var ikke lige det, vi havde planlagt.” Lægen udtaler, at min øjenskade ikke er forårsaget af traume, men nogle er disponeret for hårtab i en tidlig alder, jeg er så åbenbart disponeret for en svag retina-hinde i øjet. Og sådan er dét bare.

Vi er samtidig også i en del af verden hvor internettet ikke er hver mandseje, men netop her på hospitalet og på mit hotelværelse i Papeete har det været en uvurderlig hjælp for mig at have mulighed for kontakt til mine nærmeste venner. Vi er langt fra hinanden, men i min netop overståede situation, har jeg oplevet hvor værdifuld denne internet-kontakt har haft på min vej gennem denne mørke tunnel. Godt nok rejser vi herud for at ”slippe” for noget af al den teknologiske trafik, men samtidig er det også et udtryk for, at vi er et produkt af arv og miljø. Og således også et samfund med internet. TAK for at I har været i den anden ende af ”tråden”, når jeg har været udfordret i min proces.

Oplevelsen med mit øje, der pludselig holder op med at se, har samtidig også været en ”øjen-åbner” for mig i bogstaveligste forstand. Flittige læsere af mit nyhedsbrev har senest gjort mig opmærksom på, at det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet her på min blog. Og TAK for jeres opmærksomhed og for at I tager direkte kontakt til mig. Det skal ikke være nogen undskyldning, men livet i øriget her i Polynesien er efter godt et halvt års tid, nu blevet en form for hverdag. Efter at have tilbagelagt uger på åbent hav og til nu kun at sejle kortere distancer mellem øerne her i Fransk Polynesien, er der nu indtrådt en tilstand af velvære ombord, der overstiger enhver forestilling om dét at leve et godt liv. Sol, shorts og solbriller – hver dag! Den konstante solvarme giver dagstemperaturer på omkring de 30 gr. C og om natten falder den blot nogle få grader. Vandtemperaturen er konstant omkring de 28 grader, men det hjælper dog lidt på afkølingen at tage en dukkert ind imellem. Solen står højt på den kobolt blå himmel det meste af dagen, men det hænder dog, at en mørk sky suser ind over ankerpladsen og efterlader lidt regn til os.

Simple living er en god betegnelse for det liv, vi lever ombord på Taranga. Vi står op med solen, og går til køjs med solen. Et liv fra 6 – 18! Dagens længde er 12 timer, året rundt. Altså ingen årstidsvariationer. Den enkle livsstil er en skøn kontrast til et hektisk liv i et højteknologisk samfund, hvor tiden er styret af tog til tiden, aftaler, træningscenter, uddannelses planer, og meget mere. Vi laver selvfølgelig også aftaler ombord, men vores liv er mere en livsstil end noget andet. Er der optimale muligheder for dykning, så dykker vi. Vil nogle have os med på hummerfangst, så gør vi det. Har en af de andre sejlere på ankerpladsen et behov for hjælp til en opgave, så er vi på pletten med vores fantasi, hænder, værktøj. Når en af de lokale inviterer os til at komme hjem til privat middag hos dem, så er svaret hurtigt, JA TAK. Har vi lyst til blot at være på skibet, læse en bog, digte en sang, bage en kage, så gør vi det. Hele tiden blot være til stede i det NU, som ér lige nu.

For mig handler det til stadighed om, at mit liv indeholder netop dét, som jeg føler mest for lige nu. Med min seneste ”øjen-åbner-oplevelse” i frisk erindring, bliver jeg endnu mere sikker i min overbevisning om, hvor vigtig det er at leve det liv, som vi er mest passioneret omkring. ALT hvad du har mulighed for at gøre i dag, bør du ikke udsætte til i morgen. Vi fristes ofte til at sige: ”jamen det går jo godt” og JA, gu gør det så – men tingene kan ændre sig i løbet af et 10 minutter. Det gode liv handler om sund ernæring, godt helbred, skønne venner, værdifulde oplevelser og gode hensigter. Det gode liv handler også om at være glad og taknemmelig for hver eneste dag der beriger vores liv.

Derfor kan jeg kun opfordre til, at du lader det gode liv blive en vane for dig og dine omgivelser.

Glade smil og smukke tanker, Skipper Søren.

PS: Gastepladser se her