Jeg har bygget huler hele mit liv.
Som dreng byggede jeg huler under køkkenbordet af tæpper og puder, og her blev indrettet med legetøj, bøger, kiks og saftevand. Og hyggen blev helt i top, hvis der var batterier i lommelygten til at lyse op herinde. En hule var for mig et fristed hvor fantasien fik frit spil til forestillinger omkring drømme i den store verden udenfor. Samtidig også et sted hvor jeg gik ind i mit eget indre rum og legede med fremtiden, som om at den allerede eksisterede.
For nogle timer kunne jeg være i min egen lille boble af leg og fantasi. Alt var muligt herinde og der var ingen begrænsninger. Det lille rum var til at overskue og her var trygt og godt at være nogle timer indtil vi skulle spise, og jeg måtte pakke det hele sammen igen.
Om sommeren byggede vi huler i træerne af brædder, snor og lærredssække. Det blev en sport at spotte et spændende træ i hegnet med gode grene, som kunne bruges som fundament for den sejeste udsigt. Opvokset på en gård var det oplagt at bygge huler af de små halmballer. Vi brugte timer på at samle dem sammen og byggede borge med smalle gange for at komme ind i hemmelige rum!
Alt dette er helt klart noget jeg har taget med mig ind i mit liv som voksen. Jeg har bygget huler af forskellig karakter, alene eller sammen med andre, alt efter interesser og hvor mit ståsted i livet har været.
Som 12 årig blev et lille frø sået hos mig omkring sejlads. Dengang havde jeg ingen anelse om, hvad det ville komme til at betyde, men i dag ser jeg resultatet. I 20 år har jeg været passioneret af livet til søs og om 1 uge stævner jeg ud på mit livs drømme rejse med kurs mod eksotiske øriger i Stillehavet.
Jeg deler gerne oplevelser og erfaringer med andre, og derfor har jeg inviteret andre til at deltage i dette maritime eventyr, hvor den rene rå natur sætter dagsordenen for vores hverdag.
Når man rejser over land med fly og bor på hotel, pakker man sine ting ud ved ankomst og pakker sammen igen, når man rejser videre. Ombord på en sejlbåd er det anderledes. Her tømmer man køjesækken ved påmønstring og den skal først stuves, når togtet er slut. Her har man sin hule med sig hele tiden, som en snegl med sit hus på ryggen. Båden er vores fælles fartøj og hjem som indeholder alt hvad vi har behov for. Proviant, køkken, køjer, opholdsrum, kockpit hvor vi styrer og dæksplads til at sætte sejl, fiskeri og filosofi.
I ”hulen” er der plads til at dele erfaringer, inspirere hinanden, læse bøger, synge, spille. Samtidig er det også her vi navigerer, laver småreparationer og tilbereder mad på det lille komfur. Hver især bidrager vi med vores personlige energi som smelter sammen til en fælles synergi. En herlig cocktail af krop, sind og ånd.
Onsdag 15. Juli 2015 kl. 15 stævner vi ud fra Chr Havn med kurs mod Tahiti i Stillehavet. Kom gerne forbi til et farvel kram og et ønske om blide vinde og godt vejr. Flere års indsats skal nu stå sin prøve, når vi de næste mange måneder fremover sammen skal dele oplevelser. Taranga bliver vores fælles hule med alt som kommer forbi på vores vej. Vi er klar til nye eventyr.